Bo på Hammargården

Leder du efter ferieboligen for den store familie eller to familier der vil holde ferie sammen, er Hammargården perfekt. Huset på i alt 335 kvm. er opdelt i to enheder med seks sengepladser i hver. Huset er holdt i smålandslandsk stil med brændeovne og frit lagte bjælker men samtidig udstyret med alle moderne faciliteter og sauna. Fra huset er der udsigt til Hammardammen og Marieholms lille stenkirke.

På naturgrunden op til skoven er der et brændeskur med frit brænde samt fiskerenseplads. Ved det lille vandfald er der en bålplads. Der er gåafstand til Mosjöen hvor to både venter, ligesom landsbyen byder på ægte smålandstemning med åbne værksteder og aktiviteter for dem, der gerne vil opleve det gamle Sverige. Området er via "Kulturarv Marieolm" udpeget som bevaringsværdigt i Gnosjö kommune samt Jönköping Län.

Huset udlejes via Novasol og kan lejes som et eller to enheder
Link til udlejning (SO4723/SO4724)

Til toppen

Historien om Hammargården i Marieholm

Historien om landsbyen Marieholm er en unik kulturhistorisk fortælling om vand, jernindustri og den særlige "Gnosjöånd".
Marieholms Bruk er Smålands sidste jernbrug, som blev etableret i 1836 af Anders Wingård. Hans hustru Marie lagde navn til byen.

Gennem 1800 tallet blev de mange industrimaskiner drevet ved hjælp af vandkraft og langs Skärvåen findes de gamle "industripladser", hvor vandkraften har trukket hamrer, kværne og save til byens smedje, savværk og jernindustri af små og store redskaber. Via en faskine af sten og jern blev vandet ledt til fabriksbygningen, hvor den store turbine fra 1899 drev Knipphammaren. Deraf navnet Hammardammen og Hammargården som blev bygget i 1850 som bolig for fabrikens arbejdere. Gården husede 8 familier med i alt 52 personer!

Jernredskaberne blev fragtet fra fabriksbygningen midt i byen ud gennem en gravet kanal via Mosjöen, Flaten og helt til Hillerstorp Jernbanestation. I dag er Marieholmskanalen nænsomt renoveret og de i alt 10 km byder på den smukkeste natur gennem søer og kanaler og kan opleves på egen hånd eller via turbåden fra Marieholm til Hillerstorp. Senere blev fabrikken i øvrigt til bådfarik og navnet "Folkebåden" fra Marieholm er stadig kendt af mange sejlere.

Den spændende historie begynder lige udenfor Hammargården, hvor Saxhytteledan fører dig gennem mere end 100 års hårdt arbejde - alt på grund af vandet og et slidsomt folk!

Til toppen

Skov- fiske- eller badetur?

Direkte bag huset ligger skoven med svampe og bær og giver adgang til et større stisystem i kuperet terræn. Via Saxhytteledan eller Lindestubbeledan kan du opleve den storslåede natur med elg, tjur og los som naboer

Saxhytteledan fører dig via flere damme og stensætninger igennem den historie, som gjorde Marieholm til et levende værksted i mere end 100 år. I udkanten af byen ligger Marieholmsskogens naturreservat på 295 ha som en fredet perle med det der kaldes "gammelskov". Skoven har ligget uberørt i 30 år og byder på en stor naturoplevelse.

Endnu flere naturoplevelser venter i Store Mose - den største sammenhængende mose syd for Lapland! Her findes over 40 km stier på de i alt 7.740 ha.

Fra Mosjöen er der gode fiskemuligheder og ca. 5 km. fra huset ligger badesøen Flaten med sandstrand og lavt vand. Ved huset er der fiskerenseplads.

Isaberg Skianlæg

Til toppen

På ski

Isaberg  er stedet for friluftsaktiviteter året rundt med nok mest kendt for sit skianlæg. Det ligger 22 km. fra huset og har alpinpister på alle niveauer. Området er overskueligt og især godt for børn. Der er grillpladser og gode varmestuer overalt i terrænet. Der kan lejes ski og den midste børnebakke er gratis.

Isaberg Skianlæg

Til toppen

For børn og nysgerrige voksne

Naturen er en skøn legeplads - men hvis der skal ske noget andet byder området på mange oplevelser - for børn.
Cowboybyen High Charpparral ligger blot 15 km. væk og er kan man opleve stunts shows og ægte cowboystemning. Absolut et besøg værd.

Isaberg arrangerer skattejagt og fisketure for børn og har desuden kanoture og et større golfanlæg. Museerne Töllstorp og Hylténs Industrimuseer i Gnosjö fortæller i natur og bygninger historien om industriens vugge og den særlige Gnosjö ånd - det entreprenante smålandsfolk, hvor der blev produceret alt fra mussefælder og hårnåle til hønsebriller.

Tæt på Gnosjö ligger Stall Sonakull, hvor man kan få en ridetur på Haflinger heste Lægere væk ligger Astrid Lindgrens Verden og i Katthilt ligger som bekendt huset fra Emil fra Lønneberg.

Til toppen

Grund

Grunden er på 6000 kvm. og er i hovedsagen dækket med græs, som slås med havetraktoren. Der er en ti meter høj moræneryg på grunden, hvorfra man får et godt overblik over den store lysning, grunden ligger i. Ca. 10 sten på mellem en og tre meter i højden ligger spredt på grunden, og denne landskabstype fortsætter i resten af lysningen. To bålpladser - en større og en mindre - er indrettet på grunden. Begge egner sig fint til madlavning.

Til toppen

www.novasol.dk
www.visitmarieholm.se
www.gnosjo.se
www.highchapparral.se
www.isaberg.com

Til toppen